8
6. Kædesmøring
Kædesaven er udstyret med et automatisk
smøresystem, der sikrer at kæden altid er smurt
optimalt. Det er dog en forudsætning, at der altid er
kædeolie i tanken og regelmæssig rengøring af
maskine, kæde og sværd.
Kædesaven leveres uden kædeolie. Det er
vigtigt at påfylde kædeolie før kædesaven
bruges. Brug aldrig kædesaven uden kædeolie
eller med meget lavt olieniveau, da det kan
ødelægge sværd og kæde.
Levetiden på kæden og skærekapacitet pr opladning
afhænger af optimal kædesmøring.
Derfor smøres kæden automatisk via et lille
oliesmøringshul inde bag dækslet.
Påfyldning af kædeolie:
1. Læg kædesaven på en egnet overflade med
olietanklåget pegende opad.
2. Rengør området omkring olietanklåget med en ren
klud og løsn låget.
3. Træk ikke plastikdelen helt ud af olietanken.
4. Påfyld kædeolie indtil tanken er fyldt op.
5. Undgå at urenheder kommer i olietanken, skru
låget på igen og spænd efter.
For at undgå undertryk i olietanken, er der små
ventilationskanaler mellem olietanklåget og
gevindet. For at undgå lækager og oliespild,
sørg for at kædesaven opbevares i en vandret
position med olietanklåget pegende opad.
For at teste smøringen af kæden, gives halv fart på
kæden. Tjek at kædeolie sprøjtes ud som vist på
billedet (Se Fig. 3). Hvis der ikke kommer olie ud, tjek
at der er olie i tanken og vær sikker på at rillen og
hullerne i sværdet er fri for urenheder. Rengør også
rundt om hullet bag sværdet, hvor olien kommer ud.
Brug kun den anbefalede kædeolie (ALCO SAE 30 eller
tilsvarende med viskositet 120) for at undgå skader på
kædesaven. Brug aldrig genbrugt/gammel olie.
Brug af ikke-godkendt kædeolie vil få garantien til at
bortfalde.
Tjek olieniveauet før hver start og tjek regelmæssigt
under brug. Påfyld kædeolie, når niveauet er lavt.
7. Betjening af maskinen
Se Fig. 4
Før brug sikres at batteriet sidder ordentligt låst fast
med batterilåsen.
Dernæst sørg for at kædebremsen er deaktiveret ved at
trække sikkerhedsbøjlen (A) tilbage. Ellers vil en høj
hyletonen høres, når hovedafbryderen aktiveres.
For at starte kædesaven, trykkes først på
hovedafbryderen (B), så On/Off indikatoren lyser grøn.
Dernæst holdes sikkerhedskontakten (C) inde mens
gashåndtaget (D) trykkes ind.
Stop ved at slippe gashåndtaget D).
Tjek at kæden bliver smurt. Førstegangsstart uden
olielåg monteret, kan lette fremføringen af olie til
kæden. Husk at montere låget igen.
Automatisk sluk-funktion
Ved inaktivitet, vil maskinen selv lukke ned efter ca.
60 sekunder, og det grønne lys i hovedafbryderen vil
slukke. Tryk på hovedafbryderen (B) for at starte igen.
8. Sikkerhedsanordninger mod tilbageslag
Denne kædesav har en kæde med lavt tilbageslag og et
sværd med reduceret tilbageslag.
Begge dele reducerer risikoen for tilbageslag.
Tilbageslag kan dog stadig forekomme.
Ved at følgende nedenstående, kan risikoen for
tilbageslag reduceres:
• Brug begge hænder når der saves. Hold godt fast.
Tommelfingre og fingre skal holdes godt rundt om
håndtagene.
• Hold sikkerhedsanordningerne i god stand. Tjek
regelmæssigt at de virker.
• Sav ikke i strakte arme eller over skulderhøjde
• Hold altid fødderne solidt plantet og have en god
balance.
• Hold kroppen på venstre side af saven, så kroppen
ikke kommer i konflikt med kæden
• Lad ikke spidsen af sværdet rører ved noget, når
kæden kører.
• Forsøg aldrig at skære gennem 2 stykker træ på
samme tidspunkt. Kun ét ad gangen!
• Forsøg aldrig at skærer direkte ind i træet med
spidsen af sværdet
• Hold øje med træet der saves or andre ting der kan
klemme kæden
• Vær meget forsigtig, når der saves i et tidligere
savspor
• Brug kun original kæde og sværd med lavt
tilbageslag
• Brug aldrig en uskarp og løs savkæde. Hold kæden
skarp og tilpas stram.
9. Kædebremse
Se Fig. 5
Sikkerheden ved arbejde med kædesave beror på, at
savens sikkerhedsudstyr er i orden. Inden man bruger
saven, er det vigtigt, at savens kædebremse er
rengjort, at kæden er efterset og filet, og at
kædebremsens funktion er kontrolleret.
Kædebremsen skal kunne udløses ved et let tryk
fremad på sikkerhedsbøjlent. Man afprøver
funktionen med motoren startet og fulde omdrejninger
på kæden. Savkæden skal standse øjeblikkelig, når
man har trykket fremad på sikkerhedsbøjlen.
Man skal rengøre bremsen og eventuelt udskifte
sliddele, hvis der er fejl ved kædebremsen
Hvis kædebremsen er aktiveret, når kædesaven
tændes på hovedafbryderen, vil der komme en
høj hyletone. For at stoppe, deaktiver
kædebremsen (træk sikkerhedsbøjlen tilbage).
10. Beklædning
Ved arbejde med maskinen er tætsiddende arbejdstøj,
solide arbejdshandsker, høreværn, beskyttelsesbriller,
sikkerhedsstøvler med skridsikre såler og skærebukser,
påbudt.